Tv-guiden er mit hemmelige nyhedscenter

Tv-guiden betyder alt for mig som byens nyhedscenter. For vel er Slangerup på mange måder verdens navle, men vi kan ikke helt se os fri for, at de store verdensbegivenheder også griber ind i vores lille, hyggelige lokalsamfund. Derfor er det med at være opdateret, når verden tager overraskende drejninger, som når briterne melder sig ud af EU og amerikanerne vælger en uventet præsident.

Det er godt nok blevet koldt. Minus 5 grader var den nede på, da jeg var ude og rydde fortov, så naboens unger kunne komme i skole uden at kaste med snebolde uden for min grund og kvarterets pendlere kunne komme sikkert på arbejde uden at skvatte på mit fortovsstykke. Fik du den, fru Sivertsen.

Efter sådan en tur ud i kulden med barsk morgengymnastik, var det ekstra dejligt at komme ind til den ventende varme kaffe og en nyhedsudsendelse på tv. For de mange tv-programmer med nyheder kører nonstop fra jeg står op og til jeg går i seng. Så er jeg forberedt og kan sætte de mange lokale historier her på siden ind i det fornødne globale perspektiv.

Tv-guiderne afslører døgnets puls

Skal jeg holde mig fuldstændig ajour, kræver det et vågent øje på tv-oversigterne, så jeg ved hvornår jeg skal skifte tv-program, for at følge med på de forskellige tv-kanaler. Det var også derfor, jeg anskaffede mig et ekstra 48” fjernsyn her tidligere på året, så jeg kunne have tv-programmer fra CNN eller BBC World News kørende non-stop på den store 55” skærm og så zappe rundt mellem de lokale nyhedsudsendelser herhjemme og i udlandet.

tv-programmer-i-avisen

Det kræver naturligvis, at jeg har en god, online tv-guide, der hele tiden er opdateret og hvor det er muligt at se oversigten for flere tv-programmer på en gang. Derved kan jeg nemt bevare overblikket og lynhurtigt spotte de nyhedsprogrammer i tv-oversigten, der er værd at holde øje med.

Et skærmende skærmarrangement

Besøgende her på adressen har da heller ikke kunne undgå at bemærke det lidt for stuen skæmmende og nærmest skræmmende skærmarrangement, jeg har på skænken på endevæggen. Yderst til venstre står min 24 tommer computerskærm, hvor jeg har siden med tv-guiden kørende stort set hele tiden. I midten står mit 55” Sony-tv så med CNN eller BBC World News kørende alt efter om de største nyheder sker på denne eller den anden side af dammen.

Yderst til højre har jeg så lige fået klemt mit nye 48” Medion-fjernsyn ind, som jeg fangede, da det var på tilbud i ALDI i Frederikssund – selv om der havde været mere swing over at købe det i ALDI i Allerød. Nå, det bogstavrim var måske lidt langt ude.

Her ville den praktiske læser måske spotte, det uhensigtsmæssige i at have computermonitoren så langt fra det tv, jeg bruger til at se forskellige tv-programmer på. Men det er af rent praktiske årsager, da jeg simpelthen har fået bygget min gamle stationære computer ind i skænken i den side, hvor computerskærmen står. Man kan jo ikke få det hele.

Slangerups største husalter

Nå, men nu sidder jeg her så foran husalteret og skriver på min bærbare, mens varmen fra kaffen breder sig i min krop. Nu vil jeg slutte og se morgenstundens første tv-program med nyheder. Men jeg er snart tilbage med sidste nyt fra Slangerup og udland.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *